Lys er en grundforudsætning for skabelsen af trivsel og leverum. Med afsæt i vores lysfilosofi om at tage kontrol over lyset, forme det og tænke det ind til dit velbefindende er det vores mission at inspirere til lystekniske løsninger, der imødekommer krav til funktion og æstetik.
At opfylde alle krav og ønsker i forhold til belysning, funktionalitet, design og æstetik kan være en stor udfordring.
”Skal jeg vælge den røde lampe fordi farven passer til min sofa?” ”Skal jeg vælge en bordlampe fordi der mangler noget på mit bord?”
”Skal jeg have en plafond i loftet så jeg er sikker på, at få nok lys I rummet?” ”Eller, hvad med spots fordi det er nemt?”.
Et hav af muligheder og ofte svære beslutninger at skulle tage….
Hos Lampe Studio/Lysmesteren i Hørholm, har vi af ovenfor nævnte årsager, entreret med vores egen in house arkitekt, Karina Munkholm Madsen, med hvem du kan rådføre dig i butikken i Hørsholm Hovedgade eller alternativt kommunikere med per e-mail. Ud over at vores belysningsarkitekt er at træffe i butikken tilbydes på konsulentbasis rådgivning hjemme i privaten og/eller i erhvervsvirksomheder.
Når belysningsarkitekter arbejder med større projekter, er den alt overskyggende opgave at identificere det funktionelle belysningsbehov og kombinere det med krav til det æstetiske udtryk. Opgaven er med andre ord, at udarbejde et belysningskoncept – og skabe en fortælling med lyset. Det er magtpålæggende for godt belysningsdesign at ”lyset skal give mening” i forhold til rummet og de givne rammer.
Overordnet er belysningsarkitektens arbejde funderet omkring følgende to grundprincipper: 1) at opfylde funktionsbehovet (at give lys), samt 2) at bruge lyset til at understøtte rummets karaktér som arkitekten har tiltænkt det, eller, hvis arkitekten ikke har formået, at give rummet karaktér, at foranledige dette vha lyset og rummets øvrige møblement.
Hvert rum har sin stemning/sin personlighed. Med afsæt i viden om og analyse af rummet bestemmes belysningskilder, lamper/armaturer således, at denne for rummet særprægede og særlige stemning, underbygges.
I private hjem skal et enkelt rum ofte tilgodese flere behov og opfylde flere funktioner. Disse multifunktionelle rum stiller særlige krav til belysningen, da de på én og samme tid skal opfylde flere ønsker. Belysning er et komplekst og ofte udfordrende område, der fordrer faglig kyndighed i bestræbelsen på at skabe leverum og trivsel – derfor har vi vores egen belysningsarkitekt.