Hans Jørgen Wegner, bedre kendt som Wegner, uddannet snedker, senere arkitekt og møbelarkitekt. Studerede ved Kunsthåndværkerskolen i København, hvor han senere underviste møbelarkitektstuderedene parallelt med, at han drev selvstændig tegnestue.

Wegner er særlig kendt for sine ikoniske og evigtgyldige møbeldesigns, men derudover designede han tapeter, bestik og lamper m.fl. Blandt Wegners lampedesigns kan nævnes den berømte ”Hejsependel” fra 1962, som fortsat produceres – samme gælder for OPALA-serien, som Wegner oprindeligt designede til Arne Jacobsens arkitektoniske værk ”Hotel Scandinavia” i København.

Wegner har gennem sit liv haft tæt samarbejde med samtidens store arkitekter, heriblandt Arne Jacobsen, Erik Møller og Børge Mogensen.

Som nævnt er Wegner særlig kendt for sine møbeldesigns, omend Wegners bordlamper og pendler har vakt – og stadig vækker stor begejstring såvel nationalt som internationalt.